Det kan godt være, at hunden er menneskets bedste ven, men dens efterladenskaber er det bestemt ikke.
TV 2 s populære vejr-vært Peter Tanev er godt og grundigt træt af at skulle zig-zagge mellem hundelorte på fortorvet.
Derfor opfordrer han på sin blog på TV 2 landets hundejere til at rydde op efter deres firbenede venner.
- Jeg synes, det er noget af det største svineri blot at
lade sin hund smide brune dejklumper rundt omkring i gader og stræder.
Heldigvis er det ganske få af dem som har hund der tillader at den blot
sætter sig og forsøger uden at de tager den lille pose og griber om den
varme postej. Men dem der gør burde selv prøve at stå med en barnesko
indsmurt i hundeprut og i øvrigt en bil som også lugter lidt som om den
ikke er renlig...det er fandeme ulækkert, skriver han med henvisning til en episode, hvor hans datter kom hjem med sine nye laksko smurt ind i hundelort.
Mon ikke der er mange, der er enige med Peter Tanev. I hvert fald giver hovedparten af kommentarerne til hans blogindlæg ham ret, blandt andet en kørestolsbruger, som fortæller, hvor ulækkert det er at køre ind i en hundelort, når man skal skubbe sig frem med armene.
- De burde selv prøve det, lyder det i kommentaren.