I en alder af 27 år har slovakken Peter Sagan (Bora) allerede vundet mere, end de fleste cykelryttere kommer i nærheden af i en hel karriere.
Søndag gjorde han sig historisk med sin tredje VM-titel i linjeløb på stribe.
Her er en oversigt over hans største meritter:
- Verdensmester i linjeløb (2015, 2016 og 2017).
- 8 etapesejre i Tour de France (2012-2017).
- 5 gange vinder af den grønne pointtrøje i Tour de France (2012-2016).
- 4 etapesejre i Vuelta a España (2011 og 2015).
- Vinder af Tour of California (2015).
- Vinder af Polen Rundt (2011).
- 5 gange slovakisk mester i linjeløb (2011-2015).
- Slovakisk mester i enkeltstart (2015).
- Vinder af Flandern Rundt (2016).
- Vinder af Gent-Wevelgem (2013 og 2016).
- Vinder af Kuurne-Bruxelles-Kuurne (2017).
/ritzau/