Det er DR Sporten, der i stor udstrækning holder for i DR s voldsomme sparekrav. Sportens budget bliver skåret ned med 64 procent, og DR afliver transmissioner fra OL i 2008 og 2012, VM i 2010 samt en række transmissioner af blandt andet atletik og cykling.
Tirsdag eftermiddag kom reaktionen fra medarbejderne på DR Sporten.
Medarbejderne på DR Sporten gået i strejke i protestmod DRs spareplan har valgt at nedlægge arbejdet frem til onsdag klokken 9. Og tirsdag eftermiddag meddelte den tidligere landsholdsspiller og nuværende studievært på DR Sporten, Peter Møller, at han stopper i frustration:
- Når der ikke er Superligafodbold, OL, VM eller EM, så bliver det på et niveau, hvor jeg ikke har lyst til at lege med. Det er som en fodboldklub, der aldrig får lov til at spille med i Europa Cuppen. Det vil jeg ikke være en del af, siger Peter Møller til Politiken.dk.
- Vi har et godt team, der har lavet nogle gode ting til seerne med en million seere per udsendelse. Men når DR’s ledelse går ind og fjerner alt det sjove, så går vi ned i en skala, hvor jeg ikke har lyst til at være med.