Den 10. august døde læge, hjerneforsker og videnskabsformidler Peter Lund Madsen pludseligt – blot 65 år gammel.
Inden længe dukker han alligevel op i et nyt tv-program på DR1.
Det fortæller stationen i en pressemeddelelse.
Sammen med sin bror, Anders Lund Madsen, medvirker Peter Lund Madsen nemlig i et nyt historisk underholdningsprogram, som blev optaget i juni måned – to måneder før han døde.
Programmet hedder ”Jagten på Danmarkshistorien”.
I hvert program dyster to hold af kendte danskere, ledet af holdkaptajnerne Lise Baastrup og Phillip Faber, om at løse gåder og opgaver, der centrerer sig om fascinerende kapitler af Danmarks historie.
Værten på programmet er historiker Cecilie Nielsen.
”Jagten på Danmarkshistorien” har premiere på DR1 og DRTV mandag den 3. november, og der kommer seks afsnit af programmet.
Afsnittet, hvor brødrene Lund Madsen medvirker, er det sjette i rækken, og det bliver sendt den 8. december kl. 20 på DR1.
I afsnittet dyster de to brødre på det nordsjællandske slot Kronborg, hvor Holger Danske sidder i kælderen