Den danske kantspiller Peter Løvenkrands skifter til Birmingham City i den næstbedste engelske fodboldrække. Det oplyser Birmingham City på klubbens hjemmeside.
32-årige Peter Løvenkrands skifter på en fri transfer, men spillede senest for Premier League-klubben Newcastle United.
Og danskeren er den nye træner Lee Clarks første nye spiller.
- Folk, jeg har talt med om ham, er meget imponeret. Han kan fremvise gode resultater fra sin tid i (Glasgow) Rangers, hvor han scorede mål i Champions League. Og vi ser frem til at få ham ind i truppen, siger Clark.
/ritzau/