Det bliver den tidligere superligabomber Peter Foldgast, der skal forsøge at føre FC Roskilde frem til overlevelse i 1. division.
Han overtager cheftrænerjobbet i klubben i sæsonens sidste to kampe, efter at Christian Lønstrup tirsdag blev suspenderet for at have beskyldt flere af sine spillere for at stå bag matchfixing, da holdet senest tabte 1-2 til Lyngby i søndags.
Peter Foldgast har indtil onsdag været angrebstræner i klubben.
Assistenttræner John Bredal fortsætter i trænerteamet og skal bistå Peter Foldgast.
- Vi er glade for, at Peter vil hjælpe os i denne periode, og at det er en person, der kender spillerne godt gennem hans virke som angrebstræner i klubben, siger klubejer Carsten Salomonsson.
På et møde i mandags skulle Christian Lønstrup have fortalt spillertruppen, at han havde beviser for, at flere spillere skulle være involveret i matchfixing i forbindelse med den pågældende kamp.
Lønstrup ville dog ikke fremføre beviserne, og tirsdag aften blev han suspenderet.
Danske Spil bekræftede tirsdag, at sagen undersøges, og at spilleselskabet er i kontakt med Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Tirsdag aften tog en samlet spillertrup afstand fra beskyldningerne om matchfixing i en udtalelse fremsendt af Spillerforeningen.
Midlertidig cheftræner Peter Foldgast har en fortid som spiller for blandt andet Brøndby, AGF og FC Vestsjælland.
FC Roskilde ligger på tiendepladsen i 1. division og er to point over nedrykningsstregen inden sæsonens sidste to spillerunder.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.