Løbet ser ud til at være kørt for 'Ulven Peter' aka Peter Birch, der har fået en SMS fra sin kone Amalie.
Den 27-årige butiksejer og tv-stjerne vinder ikke længere kærligheden fra sin 19-årige kone Amalie Amalie Szigethy. Det sker efter det blot 43-dage lange ægteskab, der er i ruiner oven på beskyldninger om vold om sexkrænkelser.
I dag flyttede Amalie sine ting ud af lejligheden i Malmø og smed nøglen i postkassen, og nu er ægteskabet helt slut.
"Jeg ved, at når hun kan sende en sms, så er det også fordi, at hun mener det. Ellers ville hun ikke skrive den, det er hun simpelthen for ærlig til," siger Peter til bt.dk mandag aften.
Det skuffer Peter, der havde troet på et langt og lykkeligt ægteskab.
"Jeg troede, at vi skulle være sammen til vi blev gamle," siger Peter Birch til avisen.
Skulle Amalie besinde sig, så skal hun ikke banke på døren mange gange, før Peter tager sin kone tilbage.
"Hvis hun en dag banker på min dør og siger undskyld, så tager jeg hende tilbage på stedet," siger Peter til bt.dk.
Den 27-årige sandwichbutiksejer kan ikke klare at vende hjem til Sverige og en tom lejlighed.
"Det ville være for hårdt, at komme hjem til en lejlighed uden alle hendes ting. Derfor tager jeg hjem til noget nært familie først. Og når jeg så engang skal hjem til lejligheden, så tager jeg nok en kammerat med, ellers bliver det alt for mærkeligt," siger Peter til avisen.
Kilde: B.T.dk