Peter Aalbæk er kendt for at være Zentropas åbenmundede og frække direktør, men tidligere i år trådte han tilbage og overlod det selskab, han stiftede i 1992 med Lars von Trier, til andres ledelse. Fem ansatte har overtaget ledelsen, og det passer Peter Aalbæk godt.

Men han er ikke gået helt på pension endnu. Han kigger stadig ind på kontoret tre til fire dage om ugen, resten af tiden bruger han på sit landsted nær Herfølge. Her har han fundet mening i at rode rundt i mulden, og han har samtidig en mission om at opmuntre os danskere til at skabe flere små bæredygtige samfund fremfor altid at fokusere på vores egne behov.

Det fortæller han til alt.dk, og han har allerede godt gang i planerne om at bygge et økosamfund.

Gå ud og slagt grise

Det 60-årige energibundt har altså ikke tænkt sig at bruge sin nyvundne frihed på sofaen. Han vil bygge en lille landsby på 25-30 huse, som selv skal producere deres mad og leve så bæredygtigt som muligt.

Han tror, han allerede kan bygge de første huse i 2018 på noget jord uden for Herfølge, og Peter Aalbæk ser gerne, hvis den ældre del af befolkningen bruger noget af deres overskud og formue på at hjælpe den yngre generation i gang. Det er tanken med den ny landsby.

- Der er mange af mine jævnaldrende, der er på ferie fire gange om året, og jeg kan simpelthen ­ikke holde ud at høre om det. Jeg kan ikke holde ud at ­høre om 60-åriges ­meningsløse liv. En del af dem har ­ikke engang tid til at passe ­deres børnebørn, hvis de er syge, og de "vil ikke ­tyranniseres af deres børn". Sikke ­noget pis.

Peter Aalbæk har selv 25 tønder land, som han dyrker og har dyr på. Han forsøger hele tiden at blive klogere på landmandslivet og på at leve bæredygtigt, og han har faktisk sit eget hjemmeslagteri. Det giver ham så meget glæde, at han gerne opfordrer andre til at kaste sig ud i det samme:

- I stedet for at ­bruge tre uger på at sidde på en eller anden tropeø – altså for fanden – så gå dog ud, og slagt en gris, du selv har fodret op, tilbered nogle ting, og gør dig dygtig på det, siger han og fortæller, at landmandslivet gør ham lykkelig.

Det gør ham så glad, at han ind imellem går ud på markerne og skriger af lykke.