Terrorangrebet i New York 11. september 2001 og rydningen af Ungdomshuset i fjor. To episoder, der har sat gang i den politiske vold herhjemme, og som politiets efterretningstjeneste nu vil registrere i et forsøg på at mindske volden, skriver Information.
I dag registrerer politiet allerede kriminalitet med rascistisk eller religiøs baggrund, og det skal nu udvides, så man ikke længere kan slippe fra at komme med rabiate udtalelser om Muhammed og Hassan og give aktivisterne fra Ungeren en røvfuld.
Eftersom man endnu ikke registrerer politisk kriminalitet, er det svært at vurdere omfanget, men et af de steder, hvor den politiske vold er blusset op, er i Århus, der også har været hårdt ramt af hooliganisme. Her sidder der syv højreradikale fængslet for voldssager, men politiinspektør for Østjyllands Politi, Morten Anker Jensen, vurderer, at det højreradikale miljø i byen udgøres af op mod 60 unge mænd mellem 15 og 25 år.
I Tyskland og Sverige har man allerede i mange år registreret den politiske kriminalitet, men i Danmark er det først pr. 1. januar 2009, at der skal føres statistik på området.