Politiets Efterretningstjeneste ønsker at forbedre kontakten med ikke mindst de arabiske miljøer i Danmark. Derfor åbner PET snart en arabisk version af deres hjemmeside, skriver berlingske.dk.
Hjemmesiden på arabisk vil blandt andet rumme informationer om PET s arbejdsmetoder og opgaver.
PET s chef, Jakob Scharf siger at det er vigtigt, at landets borgere har tillid til tjenesten, hvis man skal forebygge terrorisme.
- Da en stor del af efteretningstjenestens arbejde nødvendigvis ofte må foregå i hemmelighed, kan der opstå myter og misforståelser om tjenestens arbejde og rolle. Den nye hjemmeside kan bidrage til at undgå sådanne myter og misforståelser samt medvirke til at sikre en god kontakt til en endnu større del af befolkningen, siger den 41-årige politimester Jakob Scharf.
Den 1. maj i år blev Jakob Scharf udnævnt til PET s nye chef. Han kom fra en chef-stilling i Rigshospitalet, og har tidligere også været ansat som juridisk rådgiver i Statsministeriet.