I næsten et år har Politiets Efterretningstjeneste forsøgt at undersøge tre sager om strafbar hjælp til den tyrkiske efterretningstjeneste på dansk jord.
Mistanken handler om personer, der i Danmark skal have indsamlet oplysninger om mennesker, som skulle være knyttet til Gülen-bevægelsen.
Fethullah Gülen, der er imam, og som bor i USA, mistænkes af Recep Erdogans styre for at have iværksat et kupforsøg i Tyrkiet i juli 2016.
Som led i den efterfølgende klapjagt på tilhængere af Gülen skal der også have været aktiviteter i Danmark. Flere herboende skal være blevet anmeldt til de tyrkiske myndigheder.
Og det er i den forbindelse, at PET besluttede at rejse sigtelse i tre sager om overtrædelse af den såkaldt milde spionageparagraf i straffeloven.
Oplysningen kom frem i marts sidste år, da Justitsministeriet besvarede et spørgsmål fra socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen.
§ 108 i straffeloven drejer sig om at gøre noget, som sætter en fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke på dansk territorium.
Men efter næsten 12 måneders undersøgelser er der endnu ingen afklaring.
PET oplyser til Ritzau, at sagerne fortsat efterforskes. Man kan ikke sige noget om en tidshorisont og vil ikke udtale sig nærmere. Sigtelserne blev rejst 27. februar sidste år, oplyses det.
Sidste forår udtrykte Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, tilfredshed med PET's skridt.
- At man på den måde fra en udenlandsk stat har lavet stikkervirksomhed over for danske statsborgere er fuldstændig uacceptabelt, sagde han til Berlingske.
Den tyrkiske ambassade i Danmark har angiveligt indsamlet oplysninger om fire personer og 14 skoler, som af de tyrkiske myndigheder vurderes til at være tilhængere af Gülen-bevægelsen, rapporterede Kristeligt Dagblad i foråret 2017.
- Hvis de mennesker render rundt blandt os, må vi vide det, forklarede Adnan Bülent Baloglu, der var ambassadens religiøse rådgiver. Kort efter blev han kaldt hjem til Ankara.
Omtalen af den tyrkiske overvågning fik udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til at drøfte emnet med sin tyrkiske modpart. I sommeren 2017 kunne Samuelsen fortælle, at Tyrkiet tog afstand fra den hjemkaldte rådgivers udtalelser.
Det sker sjældent, at spionageparagraffer fører til egentlige tiltaler og straffesager.
Sidst var i 2012, da en finsk professor ved Københavns Universitet blev idømt fængsel i fire måneder for at have givet oplysninger til personer på den russiske ambassade.
I 2002 blev en tolder idømt samme straf, fordi han frem til 1989 havde givet oplysninger til DDR's efterretningstjeneste Stasi om danske statsborgere og om det danske toldvæsens struktur.
/ritzau/