Det siges at være usædvanligt varmt for årstiden, men for at understrege de fleste fodboldspilleres anstrengte forhold til vintertræning var det en temperatur omkring frysepunktet og slagregn, der prægede AGF-spillernes første arbejdsdag efter juleferien.
Blot seks mand var mødt op for at se årets første træning på Fredensvang, hvor en god del af truppen var iført både lange træningsbukser og hue.
»Man skulle ha taget de lange underbukser på,« sagde kantspilleren Jesper Jørgensen til målmandsreserven Morten Hyldgaard, mens Lars Pleidrup og Frederik Krabbe som de eneste løb rundt i shorts.
Holdets nye svensker, Olof Persson, havde første dag på arbejde, og han var positivt overrasket over sine nye holdkammerater.