Pernille Vermund ønsker at stille op til næste folketingsvalg igen for Nye Borgerlige.
Det siger hun mandag morgen, tre dage efter at hun meddelte, at hun ønsker at blive formand igen efter eksklusionen af formand Lars Boje Mathiesen.
- Jeg synes, det er en forudsætning for at stille sig til rådighed som formand, at man også genopstiller, siger hun.
- Det ville være helt utroværdigt at sige, at nu stiller jeg op som formand, men jeg bliver kun et halvt år eller et år.
- Vi aner ikke, hvornår næste folketingsvalg kommer. Jeg håber selvfølgelig, at det kommer relativt tidligt, for jeg vil gerne af med den regering, vi har nu, og have en borgerlig regering.
- Men det betyder også, at man er nødt til at blive siddende længere, hvis det her skal lykkes, siger Pernille Vermund.
Hun meddelte 10. januar i år, at hun ville stoppe som formand for Nye Borgerlige så hurtigt som muligt og træde ud af Folketinget efter næste folketingsvalg.
Men efter at Nye Borgerliges hovedbestyrelse torsdag i sidste uge valgte at ekskludere den nyvalgte formand, Lars Boje Mathiesen, meddelte hun, at hun var klar til at tage en tørn mere som formand.
Nu bekræfter hun altså, at hun ikke har tænkt sig at være en kortvarig løsning på posten.
Har du så en ny plan, der hedder, at så tager du én valgperiode mere?
- Jeg ser sådan på det, at jeg kommer ikke til at sætte udløbsdato på den tid, jeg skal sidde i Folketinget.
- Det vigtigste for mig er, at vi får rettet op på den skæve udvikling, vi ser i vores samfund, at vi får ført en mere borgerlig økonomisk politik, og at vi passer på vores fælles kultur og værdier.
- Der er ikke andre partier end Nye Borgerlige, der kombinerer de to ting, og derfor er det helt afgørende for mig, at jeg bliver og passer den pligt, der nu er. Når pligten kalder, så kommer man og møder op, siger hun.
Pernille Vermund stiftede Nye Borgerlige i 2015 sammen med Peter Seier Christensen. Partiet kom i Folketinget med fire mandater ved valget i 2019.
De to udgør sammen med Kim Edberg Andersen Nye Borgerliges folketingsgruppe, der er blevet halveret siden folketingsvalget i november sidste år.
Under en uge efter valget stoppede Mette Thiesen efter intern ballade, og hun er siden endt hos Dansk Folkeparti.
I januar kom så Pernille Vermunds egen udmelding om at ville stoppe som formand, og den blev efterfulgt af Peter Seier Christensens ønske om at stoppe som næstformand.
I samme måned skiftede nyvalgte Mikkel Bjørn til Dansk Folkeparti, fordi han ikke kunne se sig selv samarbejde med Lars Boje Mathiesen som sandsynlig kommende formand.
7. februar blev Lars Boje Mathiesen valgt som formand, og han fik Henriette Ergemann som næstformand.
Hun måtte stoppe på posten efter kun 13 dage, efter at en række kontroversielle udtalelser fra hende om blandt andet coronahåndteringen kom frem i medierne.
Torsdag kom så meldingen om, at hovedbestyrelsen havde ekskluderet Lars Boje Mathiesen, blandt andet på grund af en strid om et formandshonorar.
/ritzau/