Pernille Rosendahl med i populært TV2-program

Sangerinden Pernille Rosendahl skal være med i tv-programmet "Toppen af poppen", skriver TV2.
Pernille Rosendahl skal være med i tv-programmet "Toppen af poppen".
Pernille Rosendahl skal være med i tv-programmet "Toppen af poppen". Foto: Henning Bagger/Scanpix

Sangerinden Pernille Rosendahl melder sig som den første klar til en ny sæson af TV2-programmet "Toppen af Poppen".

Det skriver TV2.

Den 46-årige sangerinde fortæller til Ekstra Bladet, at hun glæder sig til at blive en del af et stærkt hold.

- Jeg har sagt ja, fordi der er et dansk ikon med. Hun har været et kæmpe forbillede, fra jeg var barn, og jeg kunne ikke sige nej til denne unikke mulighed for at møde hende via musikken.

- Der er så få kvinder i den danske musikbranche, og denne person har igennem årene inspireret mig enormt, siger sangerinden til Ekstra Bladet.

Optagelserne til den kommende sæson af det populære tv-program starter i slutningen af april. Programmet får premiere til efteråret.

Resten af deltagerne i den kommende sæson af "Toppen af poppen" er endnu ikke annonceret.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.