Så er der dømt alenetid.
Pernille Aalund har droppet sin unge kæreste og nu skal der byttes om på nat og dag i kreativitetens tegn, skriver Billed-Bladet.
"Det er efter fælles aftale, at Søren og jeg nu har valgt at flytte fra hinanden. Vi er to forskellige steder i vores liv," siger hun til Billed-Bladet.
"Jeg har taget hul på en ny, kreativ epoke og har brug for at tilbringe tid alene - tid til fordybelse og udvikling, bytte om på nat og dag. Jeg er meget lidt social i disse perioder," fortæller hun.
Og så er det svært for den snart 50-årige forlagsdirektør også at skulle være kæreste med den 17 år yngre Søren.
"Jeg blev mor som 21-årig og sidste gang som 37-årige. Nu er det ved at være 'min tid'," siger Pernille Aalund til Billed-Bladet.
Hun understreger, at det ikke skyldes, at der er andre mænd i kulissen.
"Søren og jeg ses flere gange om ugen og taler sammen hver dag. Han er helt vidunderlig og jeg er faktisk ret vild med ham... så ØV! Jeg kender ikke fremtiden, men lige nu er der dømt kreativ alenetid, " siger Pernille Aalund til Billed-Bladet.
Kilde: Billed-Bladet