Har du nogensinde hørt om Francois Bayrou? De fleste må nok sige nej. Men navnet vil optræde hyppigt indtil – og måske efter – det franske præsidentvalg. For de seneste to måneder er Francois Bayrou gået frem, frem og frem i meningsmålingerne, og i den seneste, der udkom i fredags, ligger han side om side med de to storfavoritter, indenrigsminister Nicolas Sarkozy og socialistlederen Ségolène Royal.

Det franske valg består af to runder. De to personer, som får flest stemmer i den første, går videre og kæmper mod hinanden i runde to. Og hvis Bayrou går videre, så har han en reel chance for at snuppe førstepladsen og præsidentboligen Elysée-paladset.

»Hvis Bayrou går videre i første runde, vil han vinde. Han vil vinde, ligegyldig om modstanderen er Sarkozy eller Royal. Det peger meningsmålingerne på,« siger lektor i fransk ved Københavns Universitet Henrik Prebensen.

Francois Bayrou er en selvproklameret midtermand, og hans popularitet skyldes, at han ligger mellem de to fløje, som Ségolène Royal og Nikolas Sarkozy repræsenterer:

»Bayrou har formået at slå igennem og stjæle vælgere fra begge yderfløje. Han har spillet på det tredje standpunkt ved at lægge sig mellem højre og venstre, og det kan mange franskmænd godt lide,« siger Henrik Prebensen.

Kigger mod Danmark

Fransk politik er traditionelt set utroligt ideologisk indrettet. Enten vil man have en stat, som sørger for alt, eller også en, som nærmest ikke eksisterer. Bayrou lægger sig i midten og har blandt andet et godt øje til den danske måde at indrette et samfund på.

»Hans hovedbudskab er, at der er en tredje vej mellem det socialistiske Robin Hood -samfund og det autoritære højres lov og orden -samfund. Han vil have et Frankrig, der regeres fra midten, og han henviser ofte til Tyskland og den skandinaviske konsensus-tradition som forbilleder,« siger Henrik Prebensen.

Francois Bayrou stillede også op til præsidentposten i 2002, hvor han blev nummer fire i første runde. Dengang fik han kun 6,34 procent af stemmerne, og den pludselige popularitet er derfor kommet som noget af et chok i Frankrig. Og det kan betyde en gentagelse af socialistpartiets tragedie i 2002.

Her endte deres kandidat Lionel Jospin med at blive slået ud af den højrenationalistiske Jean Marie Le Pen i første runde. Og nu tyder det på, at den socialistiske arvtager Ségolène Royal kan lide samme skæbne, fordi Francois Bayrou taler mere til den store gruppe vælgere i midten.

»Det er ikke proteststemmer. Det er moderate mennesker, der mener, at de meget ideologiske holdninger er uholdbare i praktisk politik,« siger Henrik Prebensen.