Oscar Pereiro, der blev nummer to i sidste års Tour de France, bliver alligevel ikke anklaget for doping. Der var nemlig tale om astmamedicin, skriver Sportenkort.com.
Spanieren kom i sidste uge under mistanke, fordi der blev fundet spor af dopingstoffet salbutamol i rytterens dopingprøver fra touren.
Imidlertid har det franske dopingagentur lavet en brøler. Pereiro havde nemlig dispensation til at bruge en astmamedicin, der indeholdt stoffet.
Han slipper dog ikke for en løftet pegefinder fra den Internationale Cykleunion UCI for ikke at have styr på sine tilladelser.