Allerede for tre uger siden blev han officielt kåret som vinder af Tour de France 2006. Mandag får spanske Oscar Pereiro langt om længe overrakt beviset på, at han anerkendes som vinder af verdens hårdeste cykelløb i 2006.
Det sker, når han ved en ceremoni i Madrid får overrakt en gul Tour de France-førertrøje, skriver Velonews.com med det franske nyhedsburea AFP som kilde.
Pereiro er blevet kåret til vinder af touren i kølvandet på beslutningen om at fratage Floyd Landis titlen på grund af doping på løbets 17. etape. Landis blev efterfølgende testet positiv for brug af det mandlige kønshormon testosteron. Den amerikanske cykelrytter har hele tiden hårdnakket nægtet at have dopet sig, men han måtte i sidste måned erkende, at slaget er tabt, da han blev underkendt ved endnu en appeldomstol i dopingssystemet.
Pereiro sluttede to er i touren 2006 kun 57 sekunder efter Landis. I årets udgave af det franske cykelløb endte han på en skuffende tiendeplads uden for alvor at have gjort sig bemærket.