I et indlæg i dagens Berlingske Tidende tager tidligere udenrigsminister Per Stig Møller bladet for munden og kommentere på partifælden Lene Espersens kritiserede start som udenrigsminister.
Han undlader dog at kritisere Lene Espersen, men han undgår omvendt også at rose hende, når han taler om hendes rejseaktiviteter.
"Sådan må Lene Espersen også prioritere, og prioriteringen kan altid diskuteres, men prioriteres skal der, for møderne falder ofte oven i hinanden, og både Folketinget og regeringssamarbejdet skal samtidig passes," skriver Per Stig Møller.
Den tidligere udenrigsminister understreger samtidig, at det er vigtigt at komme til møder i udlandet, selv om dagsordenen måske ikke er så vigtig, så man kan få mødt sine udenlandske kolleger.
"I krisesituationer er det vigtigt, at der har været personlig kontakt forinden; thi selvom man kan kommunikere uden at have mødt hinanden, giver kommunikation langt bedre resultater, når man kender hinanden. Det fik vi f.eks. glæde af under tegningkrisen".