Europaparlamentet hævder, at Per Stig Møller (K) hørte om CIA’s flyvninger med fanger og hemmelige fænglser. Selv siger han, at han ikke kendte til det.
Udenrigsminister Per Stig Møller afviser at have misinformeret Folketinget om den amerikanske efterretningstjeneste CIA’s hemmelige fangeflyvninger.
En rapport fra Europaparlamentets særlige CIA-udvalg rejser spørgsmålstegn ved Per Stig Møllers hidtidige forklaring om, at han hverken har kendt til flyvningerne eller fængslerne.
Ifølge det særlige undersøgelsesudvalg diskuterede EU og NATO’s udenrigsministre i hemmelighed ellers de omstridte flyvninger på et møde i december 2005.
»Jeg kan ikke genkende Europaparlamentets CIA-udvalgs udlægning af mødets indhold, og jeg har ikke kendskab til det referat fra mødet, som udvalget baserer sig på«, siger Per Stig Møller til Ritzau.