Det vil være farligt for Danmark, hvis vælgerne peger på en S-SF-regering, hvor Villy Søvndal bliver udenrigsminister.
"Han er farlig og uforudsigelig," siger den tidligere udenrigsminister og nuværende kulturminister Per Stig Møller (K) til B.T.
"Udenrigspolitik kræver fasthed og konsekvens. De parter, vi arbejder med, skal vide, hvor de har Danmark," siger Per Stig.
Det usædvanligt hårde angreb kommer, fordi Søvndal ifølge den tidligere konservative formand svigtede under Muhammed-krisen.
Villy Søvndal selv tager dog kritikken roligt, og lover blot, at han ikke vil være med til at trække Danmark ind i ulovlige krige som for eksempel Irak-krigen.
"Det ville undre mig, hvis han ville anbefale mig," konstaterer Villy med typisk søvndalsk lune.