Den nye pensionsaftale, som regeringen har indgået med De Radikale og Dansk Folkeparti, hjælper ifølge aftaleteksten 17.000 personer, når ordningen er fuldt indfaset.
Men det er i høj grad personer, som ikke er i arbejde, eller som arbejder meget lidt, der bliver flyttet over på den nye seniorpension. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet ifølge Politiken.
Ifølge ministeriets tal er knap halvdelen af dem, der forventes at komme på den nye seniorpension, i dag på sygedagpenge eller i et jobafklaringsforløb.
30 procent er i beskæftigelse, på deltid eller selvforsørgende, mens 15 procent er i fleksjob eller på ledighedsydelse.
- Det er helt tydeligt, at der er rigtig mange, der kommer fra andre offentlige ydelser, det kan være sygedagpenge, dagpenge, kontanthjælp, eller som kommer fra en meget, meget lav beskæftigelsesgrad, siger senioranalytiker i tænketanken Kraka, Niels Storm Knigge, til Politiken.
Ifølge aftalen vil der være 11.300 "nye" personer, der med en seniorpension vil kunne trække sig fra arbejdsmarkedet. Resten ville alligevel være på den nuværende seniorførtidspension eller en ordinær førtidspension.
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at man i aftalen regner med, at kun 800 fuldtidsbeskæftigede frem mod 2025 vil blive flyttet over på seniorpensionen.
Den nye aftale betyder blandt andet, at borgere seks år før folkepensionsalderen kan søge om at trække sig tilbage før tid, hvis man er nedslidt.
Hvis man maksimalt kan arbejde 15 timer om ugen, kan man få tidligere pension, hvis man har arbejdet i 20-25 år.
Det er dog ikke en del af aftalen, hvilken myndighed der fremover skal vurdere, om en borger kan arbejde mere eller mindre end 15 timer.
/ritzau/