Det finansielle marked er i dag sådan, at pensionsopsparingen nærmest ikke kan vokse, hvis kunden ikke er parat til at løbe en risiko. Men løb den med pengene og ikke med selskabet, lyder rådet fra økonomisk rådgiver og indehaver af Uvildig Råd Anders Valdemar Juhl.
For når pensionsselskaberne tilbyder garantier, koster det altid noget.
- Typisk kobles en garanti på opsparingen, når der er omkring ti år til pensionering, så man er garanteret ikke at stå med store tab i tiden op til sin pensionering, forklarer han.
Men for den gængse pensionskunde, der har et livscyklus-produkt, så er pensionen allerede indrettet sådan, at investeringerne bliver mindre og mindre risikable i de sidste år op til pensionering.
- Mange betaler dyrt for garantier for at sikre sig mod en næsten ikkeeksisterende risiko. I stedet for at passe på med at være risikovillig over for markedet, så pas på, du ikke overbetaler for unødvendig sikkerhed hos dit pensionsselskab, råder Anders Valdemar Juhl.
Men han forstår godt, hvis lægmænd udi pension bekymres, når de gamle pensionsordninger med en fornuftig udbyttegaranti på op til 4,5 procent forsvinder og i stedet erstattes med den såkaldte markedsrentepension.
Den giver mulighed for større afkast, men også risiko for år med tilbagegang i opsparingen, fordi den - som navnet indikerer - følger markedet.
Men med et historisk lavt renteniveau vil der ikke være udbytte at komme efter, hvis man insisterer på sikre finansielle investeringer.
- Søger kunden en garanti af en vis størrelse, så skal selskabet investere uhyre konservativt, forklarer Jan V. Hansen, der er vicedirektør hos brancheorganisationen Forsikring og Pension.
Han forklarer, at man kan dele produkterne op i to grundlæggende kategorier. Dem, der øjeblikkeligt følger markedet for de investeringer, pensionsselskabet eller kunden har valgt - altså markedsrente, og gennemsnitsrenten, der udjævner udsvingene på de finansielle markeder.
- Gennemsnitsrenten kombineres typisk med en garanti, forklarer Jan V. Hansen. Om den enkelte pensionsopsparer skal vælge det ene eller andet produkt, afhænger blandt andet af vedkommendes risikovillighed.
Alternativt kan man selv blande sig i investeringerne, men det kræver, at man fatter interesse for pensionen, forklarer Anders Valdemar Juhl.
- Ofte vil det føles mindre risikabelt at kaste sig over et emne, man har indsigt i. En biokemiker kan måske fatte større interesse for pensionen ved at investere i noget i den branche, råder han.
- Vær mest risikovillig midt i arbejdslivet, hvor der er tid til, at et presset marked kan rette sig op igen.
- Spred investeringerne ud, måske endda mere end selskabet anbefaler. Investerer du selv en del af opsparingen, så vælg områder, der interesserer dig.
- Ved livscykluspensioner så pas på ikke blindt af købe en garanti til en opsparing, der ikke er i fare for at miste værdi.
- Del pensionen op i bidder, der kan investeres videre i - selv efter pensionering.
Kilde: Anders Valdemar Juhl.
/ritzau/FOKUS