Popikonet Madonna har fået en stalker og en lidt anderledes en af slagsen.
Det er den pensioneret brandmand Robert Linhart, som har gjort det til sin fritidsbeskæftigelse at forfølge Madonna. Han vil hende ikke ondt. Han vil bare møde hende.
Hans seneste forsøg på at sætte et møde op mellem ham og verdensstjernen var i lørdags, da han med en issyl skrev en invitation på fortovet foran stjernens hus i New York.
Beskeden lød: "Mød mig her! Sig ja eller nej. Hvis du siger ja, går min største drøm i opfyldelse. Hvis du siger nej, så forsvinder jeg."
Det skriver femalefirst.co.uk.
Opfordringen resulterede desværre ikke i et møde med Madonna, men derimod en anholdelse.
Verdensstjernen udtaler dog at den pensioneret brandmands opførsel ikke skræmmer hende.
Brandmandens advokat er da også noget forundret over, at Linhart overhovedet er blevet anholdt efter sin venlige hilsen.
"Det var jo ikke en truende adfærd. Så vidt jeg ved, er det ikke forbudt at beundre Madonna. Hvis det var, så ville retssale nok have meget mere travlt," siger Robert Linharts advokat.