Pensionerede politikere mister lukrative job
Uffe Ellemann og hans fire ambassadørkollegaer er blevet fyret af eksportminister Pia Olsen Dyhr. Foto: Tariq Mikkel Khan / POLFOTO
Lars Løkke Rasmussens fem eksportambassadører er blevet fyret med øjeblikkelig virkning.

Det blev ikke engang til et halvt år som Danmarks ansigter i den store verden for fem tidligere toppolitikere.

Ritt Bjerregaard, Uffe Ellemann, Mariann Fischer-Boel, Henning Dyremose og Anne Birgitte Lundholdt er i dag blevet fyret fra deres poster som eksportministre med øjeblikkelig virkning.

Det skriver pol.dk.

For fem måneder siden blev de udpeget af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at rejse til Kina, Indien, Brasilien og Rusland og lægge kimen til danske eksportaftaler.

Siden blev de kraftigt kritiseret blandt andet i Ekstra Bladet, som skrev om høje gager. Blandt andet skulle den tidligere undervisningsminister Ritt Bjerregaard have scoret honorarer på op til 992.000 kroner.

Hun blev dertil kritiseret for at få pengene udbetalt netop som honorar, så det ikke ville få betydning for hendes ministerpension.

Den ny regering har tilsyneladende vurderet, at de fem eksportambassadører ikke er pengene værd. I dag er de fem i hvert fald blevet fyret af nyudvævnt eksportminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Det ærgrer Ritt Bjerregaard.

"Man kan selvfølgelig sige, at en ny regering ikke er forpligtet til at fortsætte en tidligere regerings idéer, men jeg tror, at det er forkert af regeringen." siger hun til pol.dk.

Kilder: pol.dk og eb.dk