En pengetransport fra Sydbank blev i formiddags røvet. Til ekstrabladet.dk siger Stig Heidemann, indsatsleder ved Østjyllands Politi:
"Røverne væltede chaufføren omkuld og tog to kassetter med penge, inden de flygtede på en sort scooter".
En sort Ford Escort og to rygende kassetter blev efterfølgende fundet ved Bauhaus tæt på Sydbank. Det er uvist om røverne fik nogle penge, da kassetterne muligvis er selvantændende, hvis de forsøges åbnet.
Stak af
Politiet formoder, at en tredje røver har ventet i den sorte Ford Escort, og efterfølgende forsøgt at åbne kassetterne ved at køre dem over, hvilket i følge ekstrabladet.dk er en kendt metode af politiet.
Røverne stak efterfølgende af på to scootere og forsvandt ved en nærliggende skole.
Røver 1:
- dansker
- omkring 40 år
- 180 cm
- kraftig af bygning
- bar lysegrå jakke
- Bar sort styrthjelm
Røver 2:
- Kraftig
- Bar sort styrthjelm