Mange af de store Hollywood-stjerner bliver nu løbende hægtet til den kommende Sex and the City-film.
Rygtet lyder nu, at hele tre kendte skuespillerinder vil dukke op på det store lærred sammen med de fire New Yorker-veninder.
Der er tale om den unge Hannah Montana-stjerne Miley Cirus, som skulle være med på rollelisten i Sex and the City 2. Det længerevarende rygte kunne tyde på, at der var noget om snakken. Bliver det en realitet, skal sangerinden og skuespillerinden spille en ung Carrie Bradshaw. Det skriver OK Magazine.
Derudover er Penelope Cruz også sat i forbindelse med filmen, hvor hun skal spille sig selv. Rollen er dog lille, og det er kun i få sekunder, man vil kunne opleve den spanske skønhed, der skal gå op ad den røde løber.
Desuden forlyder der rygter om, at Liza Minnelli skal optræde til et bryllup mellem Stanford og Anthony.