Den ultraslanke Penelope Cruz vil formentlig begynde at bule lidt ud i den nærmeste fremtid. Skuespillerinden er nemlig gravid, skriver sladdersiden justjared.com.
Faren til barnet er hendes 40-årige kæreste Javier Bardem, som hun har spillet over for i flere film. De mødte hinanden til indspilningerne af filmen 'Jamon Jamon' i 1992, og man har senest kunne nyde dem sammen i filmen 'Vicky Christina Barcelona.'
Ifølge kilder er hun fire måneder henne og har det godt. Men selvom hun glæder sig til at blive mor, betyder det ikke, at hun er klar til at gifte sig. I et interview med magazinet 'Psychologies,' afviste hun tidligere på sommeren, at ægteskab var en del af planerne.
"Når jeg får børn, vil jeg gøre det rigtig godt. Det skal være det bedste projekt i mit liv. Jeg ved ikke, om jeg tror på ægteskab. Men jeg tror på familie, kærlighed og børn," siger den 35-årige Penelope.