Der flyttes flere penge fra den ene konto til den anden gennem handelstjenesten PayPal. Og det betyder, at der også ryger flere penge ned i tjenestens egen pengetank.
Det viser regnskabet for tredje kvartal i PayPal Holdings Inc.
PayPal kan benyttes til at klare betalinger på internettet, mod at PayPal selv tager en procentdel af beløbet.
Det er særligt på mobiltelefoner, at den tjeneste er blevet mere populær. I tredje kvartal skiftede omkring 40 milliarder dollar hænder gennem tjenesten. Det er en stigning på 50 procent og svarer til omkring 250 milliarder kroner.
På samtlige platforme steg antallet af betalinger gennem PayPal med omkring 30 procent til 114 milliarder dollar i tredje kvartal.
Det betyder, at der er strømmet betalinger til en samlet værdi af 717 milliarder danske kroner gennem tjenesten.
Dermed er den andel af betalingerne, som ender på PayPals egen konto, også steget med 17 procent, viser regnskabet.
Selskabets omsætning oversteg tre milliarder dollar, hvilket svarer til 24 milliarder danske kroner.
Regnskabet var bedre, end analytikere havde forventet. Derfor har selskabets aktie umiddelbart taget et nøk op i den umiddelbare handel efter regnskabet blev offentliggjort.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.