En pavestolt og storsmilende prins Joachim deler rundhåndet ud med kys og kram til Rigshospitalets personale.
Sammen med prinsesse Marie og deres nyfødte datter forlader prinsen nu Rigshospitalet fredag kort før middag.
Prins Joachim skamroste efter fødslen personalet for at have været en stor hjælp til en hurtig fødsel.
Og personalet på Rigshospitalet fik den varmeste tak og farvel, da den lykkelige familie forlod hospitalet.
En storsmilende Joachim gav sig tid til at lade personalet sige farvel til lille-prinsessen.
Samtidig fik den kvindelige del af personalet to varme kys på kinderne. Det mandelige personale fik et stort smil og et varmt håndtryk.
Nu skal den lille familie først til Amalienborg - og så senere hjem til Møgeltønder - og nyde den første tid med den lille prinsesse.
Prinsesse Marie så frisk og rørig ud trods den korte tid siden fødslen.
Den nye prinsesse er nummer ti i arvefølgen.