Den tyskfødte Pave Benedikt XVI var ikke medlem af den nazistiske ungdomsbevægelse Hitler-Jugend i sin ungdom. Det siger talsmand for Vatikanet Frederico Lombardi i dag.
Paven var som 16-årig med i en luftforsvarseskadron "der intet havde med nazismen eller nazistisk ideologi at gøre", siger talsmanden.
Men det er direkte modstridende med, hvad paven selv siger. Han har i flere interview sagt, at han som mange andre børn og unge var ufrivillig medlem af Hitler-Jugend under Anden Verdenskrig.
Også i sin bog - Jordens Salt - har Pave Benedikt XVI skrevet, at han var med i den nazistiske ungdomsbevægelse.