Pave Frans har søndag sat et markant aftryk på toppen af den katolske kirke ved udnævnelsen af 19 nye kardinaler.

Halvdelen af de nye kardinaler er ikke-europæere, og dermed skærper paven sin position som et talerør for verdens fattige, skriver Reuters.

16 af kardinalerne er under 80 år og er således berettiget til at deltage i en kommende konklave - valget af en ny pave.

Pave Frans har set mod alle verdens hjørner i udvælgelsen og har peget på kardinaler fra Italien, Tyskland, Storbritannien, Nicaragua, Canada, Elfenbenskysten, Brasilien, Argentina, Sydkorea, Chile, Burkina Faso, Filippinerne og Haiti.

Den store diversitet i valget understreger pavens fokus på mindre udviklede lande. Pave Frans er den første latinamerikanske pave og den første ikke-europæiske pave i omtrent 1300 år.

Kardinaler er pavens nærmeste rådgivere både i Vatikanet og rundt om i verden.

De nye konklave-berettigede kardinaler er i aldersgruppen 55-74 år.

Fra Latinamerika er den 66-årige ærkebiskop Aurelio Poli - pave Frans' efterfølger i den Argentinske hovedstad, samt ærkebiskopperne fra Managua i Nicaragua, Rio de Janeiro i Brasilien og Santiago i Chile.

Fra Afrika har pave Frans peget på ærkebiskopperne fra Ouagadougou i Burkina Faso og Abidjan i Elfenbenskysten. Fra Asien er der tale om ærkebiskopperne fra Seoul i Sydkorea og Cotabato i Filippinerne.

Den 55-årige ærkebiskop Chibly Langlois er den første kardinal fra Haiti, det fattigste land i den vestlige hemisfære.

- Vinderen her er det globale syd, siger Andrea Tornielli, som har skrevet omtrent 50 bøger om den katolske kirke og i sidste måned interviewede pave Frans.

- Det er desuden bemærkelsesværdigt at notere sig pavens opmærksomhed på kirken i Haiti, der har været i knæ siden jordskælvet i 2010 og er præget af generel fattigdom, siger Tornielli.