En udendørs messe, jomfru Maria og et ok for EU-medlemsskab var de forsoningsgaver, som pave Benedict den 16. havde taget med til Tyrkiet, da han onsdag fortsatte sin charmeoffensiv i landet.
Og det lod til at virke. Responsen fra tyrkerne var positiv, og striden om pavens hårde ord om islam for et par måneder siden drev i baggrunden.
Onsdag holdt paven en intim udendørs messe i byen Ephesus, der ligger i det vestlige Tyrkiet. Han holdt messen under en blomsterdækket baldakin på et af kristendommens helligste steder, hvor jomfru Maria tilbragte sine sidste dage.
Messen blev holdt under stort sikkerheds- og politiopbud i det overvejende muslimske land, og det var pavens måde at kaste lys over vilkårene for landets kristne mindretal.
»Jeg ville tilkendegive min personlige kærlighed og det spirituelle tilhørsforhold i den universelle kirke til det kristne samfund her i Tyrkiet. Et lille mindretal, som dagligt står over for mange udfordringer og besværligheder,« sagde pave Benedict ifølge AP.
Men pave Benedict brugte også anledningen til at fremhæve fællestrækkene mellem islam og kristendommen, og han pegede på begge religionernes hengivne forhold til Jesus? mor, jomfru Maria.
Allerede tirsdag indledte paven sit besøg med at opfordre EU til at optage Tyrkiet i unionen, og det blev vel modtaget af tyrkerne.
»Det her er en stor advarsel til de konservative politikere, som mener, at EU er en kristen klub,« skrev en klummeskribent i det tyrkiske dagblad Milliyet ifølge Reuters.
Paven citerede også onsdag sin forgænger, pave John XXIII, der fungerede som diplomat i 1940?erne.
»Jeg elsker tyrkerne. Jeg værdsætter de naturlige kvaliteter i disse folk, som har reserveret deres egen plads i udviklingen af civilisationerne,« sagde paven onsdag ifølge AP.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.