Det er ok at bruge kondom i visse tilfælde - sådan lyder de helt nye, overraskende toner fra Pave Benedict i Vatikanet.
Den katolske kirke har ellers været strenge modstandere af alle former for præventionsmidler.
Men nu siger paven ifølge nyhedsbureauet AP, at brug af kondom i helt særlige tilfælde kan retfærdiggøres.
For eksempel hvis man forsøger at forhindre hiv-smitte.
Den nye holdning kommer efter, at paven under et besøg i Cameroun tidligere i år sagde, at uddeling af kondomer gjorde udbredelsen af hiv-smitte værre.
Det medførte en storm af protester fra flere EU-lande, og nu er tonen så også modereret lidt fra paven.
Han siger i interviewbogen, at brug af kondom kan retfærdiggøres, når eksempelvis en mandlig prostitueret bruger et kondom for at forhindre smitten af hiv og aids i at sprede sig. Det vil han betragte som en moralsk rigtig handling.
Samtidig fastholder paven dog, at brugen af kondomer generelt ikke er vejen frem for at forhindre spredningen af hiv.
Bogen udkommer først næste år.
Kilde: BBC