Sammen med den åndelige leder fra den kristne ortodokse kirke i Tyrkiet mindede pave Benedict torsdag tyrkerne om, at et EU-medlemsskab kræver en fair behandling af landets mindretal.
»I ethvert skridt mod en samlet enhed, må mindretal beskyttes med deres kulturelle traditioner og de særlige kendetegn ved deres religion,« skrev paven og patriark Bartholomew i en fælles meddelelse, skriver Reuters.
Samtidig huskede de på, at alle i EU skal respektere menneskerettigheder og religiøs frihed.
De to religiøse ledere brugte desuden meddelelsen til at udtrykke politiske holdninger, hvilket er højst usædvanligt. Under normale omstændigheder indeholder meddelelserne kun teologiske betragtninger.
Pave Benedict og patriark Batholomew tog desuden afstand fra terrorisme og det, at man dræber i Guds navn, ligesom de understregede den gensidige forståelse mellem de to kirker.
EU kræver, at Tyrkiet behandler deres mange mindretal ordentligt, især dem, der ikke er muslimer. Der er omkring 120.000 kristne i landet, hvoraf 30.000 af dem er katolikker. For et århundrede siden boede der to millioner katolikker i landet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.