Den katolske kirkes overhoved faldt fredag morgen i sit sommerhus i Les Combes i Aostadalen og slog sin ankel. Den 82-årige pave blev indlagt til observation, men kunne ifølge jp.dk selv humpe ind på skadestuen ledsaget af sin personlige sekretær Georg Gänswein.
"Det er ikke noget alvorligt," meddeler Vatikanets talsmand fader Federico Lombardi efter det gejstlige styrt.
Paven var på ferie og boede i en lille hytte med udsigt over Mont Blanc i Valle d'Aosta-regionen.
Den tyskfødte Joseph Ratzinger har stået i spidsen for de 1,1 milliarder katolikker verden over siden april 2005.