Pave Frans sagde lørdag, at Europa må holde med at behandle flygtninge som personer, der trænger ind på deres kontinent.
- De, som risikerer livet på havet, invaderer ikke Europa. De leder efter tryghed og en varm velkomst, sagde paven i en tale i den franske havneby Marseille.
Pave Frans, der er på besøg i Frankrig, hvor han blandt andet skal mødes med præsident Emmanuel Macron, takkede hjælpeorganisationer, som redder migranter i fare på havet.
Han fordømte samtidig kræfter, som modarbejder denne indsats, og betegnede dem som "hadgrupper".
– Personer, som er i fare for at drukne, når de blive forladt på havet, må reddes, sagde Frans i en 35-minutter lang tale, som fik stående applaus fra omkring 60.000 fremmødte.
Pavens tale om flygtninge kommer på et tidspunkt, hvor en ny flygtningekrise ulmer i EU. Alene i sidste uge ankom der op mod 10.000 migranter til den lille italienske ø Lampedusa.
Mandag lagde Italiens regering op til flere nye hårde tiltag, som skal fremme migranter fra at komme til landet.
Pavens udtalelser blev mødt med jubel fra tilskuerne i Marseille, men nok mere køligt af Frankrigs præsident Emmanuel Macron og hans regering, som også planlægger nye tiltage mod indvandringen til Frankrig.
Samtidig har højrefløjen kritiseret pave Frans for at blande sig i landenes interne anliggender.
Italiens premierminister har bedt EU om hjælp til at få bugt med problemerne, men Tyskland har svaret igen ved at kritisere den italienske regering for ikke at overholde indgåede aftaler.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP