Heath Ledger er ikke den eneste skuespiller, der efter sin død modtager hæder. I tirsdags vedtog Repræsentanternes Hus at tildele den store amerikanske skuespiller Paul Newman er sjælden posthum hyldest.
Opfordringen kommer fra det demokratiske medlem Steve Cohen fra Tennessee, men opbakningen var solid på tværs af politiske partier.
Hyldesten til Paul Newman, som døde i 2008 og i løbet af sin karriere blev Oscar-nomineret hele 10 gange, er en hyldest til hans liv, kunst og bidrag til samfundet.
"Hans legendariske skuespilspræstationer, hans stærke blå øjne, gode humør og lidenskab for at hjælpe andre gjorde Paul Newman til en af amerikansk kulturs mest fremtrædende skikkelser gennem de seneste 40 år", sagde republikaneren Jim Jordan blandt andet om den store skuespiller, skriver Reuters.