Rollen som Twilight-vampyren Edward Cullen har uden tvivl været den afgørende årsag til, at Robert Pattinson har fået sit absolutte gennembrud som skuespiller.
Alligevel forstår den britiske skuespiller ikke, hvorfor tusindvis af teenagepige-hjerter smelter som is på en varm sommerdag, når billederne af den blege vampyr løber over det store lærred.
Det skriver gossip-sitet Female First.
"Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har set en vampyrfilm, hvor jeg har syntes at vampyrene var attractive. De ender altid med at se værre ud, end de gør i virkelighed med den blege make-up og hugtænderne," siger Pattinson til Empire Online og fortsætter:
"Jeg har aldrig forstået fascinationen med vampyrer. Folk er besat, og jeg ved ikke hvorfor".
Faktisk er vampyr-manien så stor, at det giver problemer for Robert Pattinson, når han skal finde sig et sted at bo.
"Det er irriterende at være på bolig-jagt, eftersom man bogstaveligt tænker på det, som om man var på flugt eller var fra CIA," lyder det.
Kilde: Female First