Dommen over de to mænd på 18 og 19 år faldt for kort tid siden i Frederiksberg Ret, hvor der ifølge eb.dk var samlet en stor tilhørerskare.
Begge de dømte ankede dommen på stedet. Forsvareren for den 19-årige, der fik 12 år, kræver, at klienten bliver frifundet, mens den 18-åriges forsvarer vil have ændret dommen fra manddrab til vold med døden til følge, da det ifølge forsvareren ikke var meningen, at Patrick Nicolajsen Steffin skulle dø.
Drabet fandt sted den 7. marts på Voldparkends Skole i Brønshøj, hvor de to dømte overfaldt Patrick Nicolajsen Steffin og stak ham fem steder på kroppen. Han døde senere af sine kvæstelser.
Overfaldsmændene har senere forklaret, at de har kendt offeret gennem flere år, og at han skulle straffes, fordi han havde mobbet den ene af dem med, at hans bror var i fængsel.
-Newspaq