Det er gået stejlt ned ad bakke på det seneste for kræftramte Patrick Swayze, der nu må se sig nødsaget til at kæmpe videre i kørestol.
Skuespilleren Patrick Swayze fik tilbage i starten af 2008 konstateret kræft i bugspytkirtlen, men kampen er ikke slut endnu for Dirty Dancing-stjernen, skriver dailymail.co.uk.
"Jeg kæmper med en masse frygt. Der foregår utrolig meget indeni mig. Ja, jeg er bange. Ja, jeg er vred. Ja, jeg spekulerer på, hvorfor det skal ske for mig. Ja, jeg går igennem alle de ting. Men jeg har aldrig været typen, der flygter fra en udfordring," sagde den 57-årige Swayze i et interview i 2009.
Det siges, at de fleste patienter højst lever seks måneder, efter at have fået stillet diagnosen kræft i bugspytkirtlen, men Swayze er endnu ikke klar til at stille træskoene.