Hospitaler og danske sundhedsmyndigheder har i årevis holdt øje med en meget sjælden, og potentielt livstruende, bakterie i forbindelse med visse typer hjerteoperationer.

Bakterien er påvist før i Danmark, men det er første gang, der er konstateret smitte blandt hjertepatienter, hvor to patienter, der begge er blevet opereret på Rigshospitalet, har fået konstateret bakterien.

Hospitalet kan på grund af tavshedspligt ikke oplyse hverken køn eller alder på de smittede, men fortæller, at de nu er i behandling.

Det drejer sig om vandbakterien Mycobacterium chimaera, som vurderes at komme fra de varme-køle-maskiner, som bruges ved åben hjertekirurgi til at sikre den rigtige blodtemperatur.

- Hvis man får symptomer og bliver syg, så er det en alvorlig, potentielt livstruende, situation, som kræver, man får antibiotika, siger afdelingschef i Afdeling for Tuberkolose og Mykobakterier hos Statens Serum Institut (SSI) Troels Lillebæk til TV 2 Lorry.

I søgelyset siden 2015

Bakterien og smittekilden har været i søgelyset siden 2015, men er altså først nu blevet påvist hos to patienter, der er opererede i henholdsvis 2016 og 2017.

Hvorfor har smitten været uopdaget så længe?

- Den vigtigste forklaring er, at der kan gå lang tid fra smitte med bakterien til udvikling af sygdom, forklarer Troels Lillebæk.

- Symptomerne kan komme lige fra et halvt til fem år senere. Derudover er det en meget vanskelig diagnose at stille, fordi den kan ligne mange uspecifikke sygdomme.

Siden man i 2015 blev opmærksomme på problemet med bakterien i varme-køle-maskinerne, har man gjort flere forskellige ting for at nedsætte smitterisikoen.

- Man har blandt andet forsøgt at flytte maskinerne udenfor operationsstuen eller kapsle dem ind, og man har øget omfanget af desinfektion. Men det er ikke muligt helt at udrydde bakterien, siger Troels Lillebæk.

Som konsekvens af mistanken gennemgik Rigshospitalet i 2015 en lang række journaler og har siden fulgt området tæt.

Kigger på patienter fra 2010

Nu da der for første gang er konstateret to smittede er Rigshospitalet gået videre med at opspore andre patienter i risiko for smitte - helt tilbage fra 2010 til nu.

Aktuelt er der identificeret ni patienter, der har fået sendt prøver til undersøgelse.

- Rigshospitalet har kontaktet de relevante personer direkte med tilbud om nærmere undersøgelse, hvilket de alle har takket ja til. Vi gør alt hvad der står i vores magt for at hjælpe dem – i samarbejde med Statens Serum Institut, siger klinikchef Jesper Ravn fra Thoraxkirurgisk Klinik til TV 2 Lorry.

Styrelsen for Patientsikkerhed skrives ligeledes, at de har inviteret landets fire hjertecentre til et møde for at drøfte, hvordan man kan identificere patienter, der er i risiko for at være smittet med Mycobacterium chimaera

For fremtiden ændres patientinformationen til, at man skal være opmærksomme på tegn på infektion ikke bare de første seks måneder efter operationen, men resten af livet.

Det skal dog ikke skabe panik - hverken hos tidligere eller fremtidige patienter, lyder det fra både Rigshospitalet og Statens Serum Institut.

- Hvis man har gennemgået en åben hjerteoperation siden 2010, skal man ikke være bekymret. Man skal som altid være opmærksom på længerevarende feber, vægttab, hoste, træthed og smerter i operationsområdet – og søge egen læge, siger klinikchef Jesper Ravn.

Risikoen for at blive smittet med Mycobacterium chimaera er lille - og perspektivet i ikke at blive opereret er langt værre.

- Hvis man er fremtidig hjertepatient, kan man være rolig. Man har øget tiltag løbende i takt med skærpede anbefalinger for at undgå smitte med denne sjældne bakterie, siger Troels Lillebæk.

På Rigshospitalet får mellem 500 og 600 patienter årligt indsat en klapprotese ved åben hjertekirurgi.

Fakta - symptomer på smitte:

• Langvarig feber uden påvist årsag
• Vægttab 
• Nattesved
• Træthed
• Dyspnø (åndenød)
• Muskel- og/eller ledsmerter
• Nyrepåvirkning
• Leverpåvirkning
• Øjensymptomer