Et år efter, at det første hospital i Region Hovedstaden indførte et storstilet nyt it-system kaldet Sundhedsplatformen, er der stadig store udfordringer på de hospitaler, der har indført det.
Det viser en redegørelse fra Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet, som Regionsrådet behandlede tirsdag.
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp-Andersen (S) hæfter sig ved, at det trods alt går fremad.
Hun vil ikke gå så langt som at kalde det en succes, at man efter cirka et år med ny it kan nå næsten det samme som før. Det er tilfældet på Herlev og Gentofte Hospital, der var det første, der indførte Sundhedsplatformen.
- Men det viser sig, at det hårde arbejde går i den rigtige retning, siger hun.
Det nye it-system er indført for blandt andet at spare lægerne for dobbeltarbejde. Det skal også sikre, at it-systemer kan tale sammen.
Men i den første tid har det ført til så meget ekstraarbejde, at lægerne ikke har kunnet behandle det samme antal patienter som før.
Rigshospitalet, der var nummer to til at få det nye it-system, har været nødt til at udskyde kontrolbesøg for kræftpatienter. Der er "udfordringer" inden for brystkræft, hjernekræft og urologi, skriver hospitalet.
Hospitalet har ikke fuldt overblik over, om det overholder de kræftpakkeforløb, der blandt andet skal hindre, at patienterne venter unødigt.
Herlev og Gentofte Hospital, der blev fusioneret i 2015, forsikrer, at hospitalet overholder maksimale ventetider for livstruende sygdomme. Kræftpakkerne overholdes i "videst muligt omfang", fremgår det.
Patienter med sygdomme, der vurderes ikke at sprede sig, bliver indimellem nedprioriteret, står der også i redegørelsen.
Martin Geertsen, der er medlem af Region Hovedstadens forretningsudvalg for Venstre, er ikke så sikker på, at det går i den rigtige retning.
- Det er svært at finde hoved og hale i, hvor store problemerne egentlig er, siger han.
Venstre har derfor ikke villet blåstemple den redegørelse, regionens forvaltning er kommet med, siger han.
- Der er simpelthen nogle informationer, der ikke stemmer overens, mener Martin Geertsen.
Problemerne med at behandle tilstrækkeligt mange patienter har også bragt regionen økonomiske kvaler. Leverer den ikke et vist antal behandlinger, bliver den nemlig straffet økonomisk af regeringen.
Den regning viser sig dog nu at blive mindre end frygtet. I første omgang lød det, at det ville koste regionen 300 millioner kroner i 2016. Men det underskud er nu nede på 45 millioner kroner, fremgår det af et notat.
- Det er et vigtigt mileskridt, der sker samtidig med, at antallet af behandlinger er ved at gå op på Herlev og Gentofte Hospital. Så tingene går i den rigtige retning, siger Sophie Hæstorp-Andersen.
Hvornår kan man så forvente, at behandlingen på regionens hospitaler er oppe på det niveau, som det var, før it-systemet blev indført?
- De allersidste hospitaler går først på 20. maj. Her vil det blandt andet være første gang, psykiatrien får Sundhedsplatformen. Så det er for tidligt at gætte på. Men mon ikke der går et år eller halvandet, siger Sophie Hæstorp-Andersen.
/ritzau/