Lægerne famler i blinde, når de skal skrive medicin ud til patienter med en depression. Mellem 30 og 40 procent af patienterne oplever nemlig, at det første præparat, som de får, giver generende bivirkninger eller slet ikke virker på den depression, patienten slås med.

- I øjeblikket er vi på Herrens mark, når vi behandler en patient. For det er kun 60-70 procent af patienterne, der oplever, at den medicin, som de først får, virker. Man er nødt til at prøve sig frem på lykke og fromme som både behandler og patient. Nogle patienter klager over, at de føler sig som prøvekaniner, siger professor og overlæge Lars Vedel Kessing.

Designet til patienten

Sammen med et forskerhold på Københavns Universitet har han lavet en omfattende undersøgelse af årsagen til problemet.

Og alt peger på, at svaret skal findes i patienten selv. Nærmere bestemt i patientens genetiske profil.

- Effekten og virkningen af medicin er meget individuelt bestemt af ens arvelige faktorer. Variationen af ens gener afgør, om der er respons eller ikke på bestemte typer medicin, siger Lars Vedel Kessing.

I fremtiden vil det derfor højst sandsynligvis blive muligt for lægerne at tage en blodprøve, afdække patientens genetiske sammensætning og finde den helt rette medicin til netop den person.

»Man vil kunne udvikle medicin, som er designet til den enkelte persons genetiske profil. I dag kan man se på generne, om patienten skal have en høj eller lav dosis af et præparat. Men vores undersøgelse viser, at man også kan bruge generne til at bestemme hvilken medicin, der virker og undgå bivirkninger,« siger Lars Vedel Kessing.

I medicinalvirksomheden Lundbeck følger man interesseret mulighederne for personlig medicin.

Kræver mere forskning

»Der er ingen tvivl om, at gentests via blodprøver er vejen frem til mere præcist at hjælpe patienterne til at få den rette behandling og dosering. Før man kan tilbyde patienterne en gentest, vil det dog kræve intensiv forskning i op til 10-15 år,« siger pressechef Caroline Broge, Lundbeck.

Samme forventning har Lars Vedel Kessing.

Den nye undersøgelse er omtalt i Ugeskrift for Læger.