Ved at erklære sig skyldig undgår en sygeplejerske en retssag i en sag, hvor en 42-årig alkoholiker og stofmisbruger på Odense Universitetshospital i august 2014 døde af hjertestop efter en stor dosis metadon.
Sygeplejersken får i stedet en bøde på 15.000 kroner, skriver Fyens Stiftstidende.
Bøden gives for overtrædelse af loven om autorisation af sundhedspersoner, og statsadvokaten i Viborg har accepteret bødeforlægget fra forsvareren, fordi en bødestraf var statsadvokaturens mål med retssagen, skriver avisen.
Det er ikke offentligt tilgængeligt, hvad sygeplejersken har erkendt sig skyldig i.
I samme sag nægter en overlæge sig uskyldig, og overlægens forsvarer har i retten fortalt, at bøden er givet for at give patienten metadon uden lægeordinering, skriver Fyens Stiftstidende.
Overlægen er tiltalt efter en bestemmelse, der handler om grov eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed hos sundhedspersonale.
Overlægen nægter at have givet sygeplejersken besked på eller at have godkendt, at patienten fik den mængde metadon, som gav hjertestop.
Overlægen nægter også, at udpege en syndebuk.
Ifølge avisen har en retsmediciner har konstateret, at dødsårsagen var en dødelig dosis metadon - og at der var tale om en ulykke. Og at den 42-årige i 2011 den samme dosis.
Der falder dom i sagen fredag, og anklageren vil have overlægen idømt en bøde på 25.000 kroner.