Indholdstilbud fra Videnskab.dk distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAU EKSTRA ****
Måske er du allerede stødt på overskrifter i udenlandske medier: Ny forskning viser, at årets varme sommer kun er den første af en række.
Ekstremt vejr er generelt et stort problem, men hvis du har brug for en pause fra alle dommedagsmeldingerne og diskussionerne om klimaforandringer, er lige præcis dette studie måske velegnet til at blive ignoreret.
Danske forskere tager i hvert fald forudsigelsen om fire varme år ret køligt, skriver Videnskab.dk.
Meldingen har ellers givet genlyd i en tid, hvor store dele af verden kæmper mod høje temperaturer og tørke og har svært ved at overskue konsekvenserne af langvarig ekstrem varme.
I det nye studie, publiceret i tidsskriftet Nature Communications, bruger to forskere statistiske beregninger til at melde ud, at de næste år frem til 2022 vil byde på unormalt meget varme på Jorden.
Professor Eigil Kaas fra Københavns Universitet understreger dog, at forskerne taler om ret beskedne ændringer i den gennemsnitlige temperatur på hele Jorden på 0,01 grad, måske 0,02.
Et større problem er det ifølge professoren, at forskernes nye model næppe kan bidrage med ny indsigt om temperaturens udvikling på Jorden og derfor heller ikke kan bruges til at konkludere noget mere sikkert om de næste års globale middeltemperatur.
»Som jeg læser deres studie, viser det en dynamik. Hvis vi har haft et ekstremt varmt år, for eksempel på grund af El Niño – eller det omvendte på grund af La Niña – kan man se, at det sandsynligvis ikke vil vare evigt. Temperaturerne vil så at sige vende tilbage til deres 'normale' udvikling, statistisk set,« fortæller Eigil Kaas.
Kristian Pagh Nielsen fra Danmarks Meteorologiske Institut ligger på linje med Eigil Kaas i vurderingen af, at studiet har mangler og derfor skal tages med forbehold.
Blandt flere usikkerheder bider han mærke i, at forskerne nævner, at deres model er blevet bekræftet af, at den blandt andet 'forudsiger' forandringer i Jordens temperaturer i tiden efter det meget varme år 1998 efter en El Niño.
Sådan en øvelse tilbage i tiden giver Kristian Pagh Nielsen ikke meget for.
»At forudsige noget kræver, at man gør det, før det er sket. En statistisk model kan man altid massere til at passe på historiske data ved hjælp af simple matematiske greb. På den måde kan man reelt først få en indikation af, om forskernes model duer til noget, når vi når 2022,« siger Kristian Pagh Nielsen.
Det hører med til historien, at forskerne sagtens kan få ret. Jorden kan godt blive varmere de næste år – også unormalt varmere. Men den melding vil nok også komme bag på de færreste.
For nylig offentliggjorde 500 forskere fra 65 lande for eksempel en rapport, der viser, at de tre seneste hele år – 2015, 2016 og 2017 – er de varmeste, der er målt, siden målingerne blev indført for over 100 år siden.
Sådan er klimamodeller skruet sammen
https://videnskab.dk/naturvidenskab/saadan-er-klimamodeller-skruet-sammen
Rekord-El Niño kan give kold dansk vinter
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/rekord-el-nino-kan-give-kold-dansk-vinter
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/bliver-de-naeste-aar-unormalt-varme
Redaktionel kontakt:
Vibeke Hjortlund
tlf.: +4540507765
e-mail: vh@videnskab.dk
Videnskab.dk