Vejret skabte problemer for redningsaktionen, men det lykkedes onsdag aften at fragte passagerer og besætningsmedlemmer fra det strandede krydstogtskib M/S Nordkapp til søsterskibet Nordnorge. Omkring klokken 22.10 var de 294 passagerer og otte besætningsmedlemmer i sikkerhed på Norge, efter at have sejlet i gummibåde fra det ene skib til det andet, skriver Ritzau. Om bord på Nordnorge var i forvejen 243 passagerer, så skibet måtte have dispensation til at sejle med de mange passagerer. Nordnorge har nu sat kurs mod Argentina, hvor det forventes at ankomme fredag.
Krydstogtskibet Nordkapp stødte onsdag på grund ved Antarktis og skadede sit skrog. Skibet kunne dog komme fri ved egen hjælp og sejle til en nærliggende havn, men man vurderede, at det var bedst at evakuere passagererne.