Da to unge mænd onsdag eftermiddag stod på toget i Svendborg uden mundbind, blev det påpeget af en anden passager.
Men den bemærkning faldt ikke i god jord.
I døgnrapporten fra Fyns Politi fremgår det, at at begge blev meget aggressive over for manden. Den ene tog kvælertag, mens den anden person råbte og var aggressiv.
- De forsøger at nikke ham en skalle, som han afværger, siger politikommissær ved Fyns Politi Jesper Bæk til TV2 Fyn og oplyser samtidig, at manden ikke kom slemt til skade, men kan have fået en psykisk belastning.
Da et vidne blandede sig, blev vedkommende også verbalt overfuset.
Politiet skal nu ved hjælp fra vidner og videoovervågning forsøge at finde frem til de to gerningsmænd, som begge var mænd i alderen 20-25 år og en med en højde på cirka 175 cm.