En passager er afgået ved døden på trods af intensiv førstehjælp ombord på færgen.
Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Passageren fik det meget dårligt, at man valgte at vende om og sejle tilbage.
Det fortæller Jesper Maack, kommunikationschef ved Molslinjen, til avisen.
Episoden fandt sted, kort tid efter at færgen havde forladt havnen i Aarhus. Her blev der efterlyst en læge over højtaleren, og en læge og en sygeplejerske meldte sig hurtigt for at hjælpe.
Da færgen lagde til kajs igen overtog ambulance og lægebil.
Politiet oplyser, at man ikke mistænker, at der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet.