Pas på, hvis du har købt en af de lækre flødeoste fra Krik, Søvind Mejeri. Osten kan nemlig indeholde andet end fløde.
En række oste fra osteproducenten er nemlig begyndt at gære, oplyser Fødevarestyrelsen.
Det er blandt andet Kirks Gedefriskost, Flødeost med hvidløg og Friskostnaturel, den er gal med. Osten gærer, og det kan betyde, at holdbarhedsdatoen ikke holder stik. Men osten kan også smage dårligt og ændre udseende, lyder det fra styrelsen.
Det er dog mest en ubehagelig smagsoplevelse, man kan risikere, hvis man sætter tænderne i en af de gærede oste. Der er ingen umiddelbar sundhedsskade, hvis man spiser af osten.
Fødevarestyrelsen opfordrer til at kassere eller levere osten tilbage til det sted, hvor den er købt. Det er diverse dagligvarebutikker landet over, der har solgt osten.
Følgende oste kan indeholde gær:
KIRKS Flødeost 150 gr /1,2 kg
- Flødeost naturel mindst holdbar til 02.04.11
- Flødeost med hvidløg mht 02.05.11
- Flødeost med rød chilli mht 02.04.11
- Flødeost med gul chilli mht 02.05.11
- Flødeost men tomat & basilikum mht 14.04.11
KIRKS Gedefriskost 150 gr /1,2 kg
- Friskostnaturel mht 21.04.11
- Friskost med hvidløg mht 28.04.11
- Friskost med hvidløg/ramsløg mht 21.04.11
OBS! Produkter med "Mindst holdbar til" dato senere end de overfor angivne er ikke omfattet af tilbagetrækningen.